IVL Swedish Environmental Research Institute

Affald til deponering håndteres i Danmark på deponeringsanlæg i særligt indrettede enheder, som er udstyret med miljøbeskyttende foranstaltninger, herunder bund-og sidemembraner og drænsystemer til opsamling og håndtering af perkolat, men som tillader infiltration af nedbør gennem overfladen. Danmarks strategi for håndtering af problematiske stoffer i deponeringsanlæggene har hidtil været, at miljøfarlige og forurenende stoffer, herunder PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer), udvaskes med gennemstrømmende regnvand og som perkolat ledes til offentligt renseanlæg, med henblik på, at de nedlukkede enheder efter en efterbehandlingsperiode kan overgå til passiv tilstand uden behov for håndtering og behandling af perkolat. For fastsættelse af sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg, er efterbehandlingsperiodens varighed i deponeringsbekendtgørelsen som udgangspunkt fastsat til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed.

De særlige egenskaber ved PFAS og de målte koncentrationer i perkolat kan medvirke til at begrunde en anden varighed, medmindre mængden af PFAS i affaldet og/eller perkolatet kan mindskes med nye håndteringsmetoder. Den reviderede vejledning om tilslutning af spildevand til offentlige renseanlæg skærper kravene til niveauer af miljøfarlige og forurenende stoffer, som spildevandet må indeholde, når det ledes til renseanlæggene. De vejledende vandkvalitetskriterier for PFAS241 er fastsat til 0,0044 µg/L i både ferskvand og saltvand. PFAS adskiller sig fra andre miljøfarlige stoffer ved, at de PFAS, der indgår i PFAS24, transformeres fra forstadier (Eng: precursors) i renseanlæg, så koncentrationerne i udløb er større end i indløb. Med de koncentrationer, der i dag er i perkolat fra deponeringsanlæg (25-75 fraktil i udløb fra deponeringsanlæg er på 0,4 – 4,0 µg/L), vil der, hvis koncentrationen skal holdes under de vejledende vandkvalitetskrav, derfor være behov for enten • at rense perkolatet for PFAS, inden det tilledes renseanlæg, • at undgå at der dannes perkolat, eller • begrænse koncentrationerne af PFAS i perkolatet med nye metoder til håndtering af det deponerede affald. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvilke muligheder der er for at håndtere PFAS i deponeringsanlæg, herunder en vurdering af, hvorvidt udvaskningsstrategien er den bedste håndteringsstrategi for affald med PFAS i deponeringsanlæg.